Omfavnet af et moderhjerte - cover

Omfavnet af et moderhjerte

Carolyne Kaddu Rasmussen

  • 22 augustus 2024
  • 9788727176758
Wil ik lezen
  • Wil ik lezen
  • Aan het lezen
  • Gelezen
  • Verwijderen

Samenvatting:

”Omfavnet af et moderhjerte” er en fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie. Om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv.

På en rejse i sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun fortæller videre til sine børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med?

Carolyne Kaddu Rasmussen er født i Uganda i 1970 og er vokset op i Uganda og Kenya. I 1992 flyttede hun til Danmark med sine dengang to små børn. Carolyne er uddannet sygeplejerske og har bl.a. videreuddannet sig med en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet. I dag arbejder hun som sygeplejerske, laver fjernsyn og podcast, holder foredrag og bor med sin mand, Jan, og det yngste af i alt fem børn i Vejle. I 2022 udgav hun den selvbiografiske bog ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden”.

Rikke Finland er født i Taastrup i 1975 og voksede op i Vamdrup med en amerikansk far og en dansk mor. Hun er uddannet cand.mag. i dansk, film- og medievidenskab og kulturformidling fra Københavns Universitet. I dag bor hun på Vesterbro i København og arbejder som selvstændig redaktør og ghostwriter.

We gebruiken cookies om er zeker van te zijn dat je onze website zo goed mogelijk beleeft. Als je deze website blijft gebruiken gaan we ervan uit dat je dat goed vindt. Ok